23948sdkhjf

Midtjyder leverer nicheanlæg til stor sydtysk bilproducent

Fra et industrikvarter i Silkeborg sender Fornax anlæg ud til hele verden. Virksomheden har fundet sin niche i udstyr, som bruges i produktionsanlæg, hvor der varmebehandles.

- Vi er en mindre, men ganske specialiseret virksomhed, der arbejder inden for en relativt smal niche. Når nichen er smal, så er geografien nødt til at være bred for at få et marked. Det er derfor, at vi har leveret anlæg til så mange steder rundt om i verden, siger direktør Asbjørn Thoustrup, Fornax.

Det seneste store projekt er til en sydtysk bilproducent. Her er Fornax leverandør til en kunde, der sælger imprægneringsanlægget til bilkoncernen. Silkeborg-virksomheden med 20 ansatte har allerede leveret et anlæg og er i gang med at producere et mere.

Asbjørn Thoustrup fortæller, at det er know-how om opvarmning, som er årsag til, at Fornax bliver valgt. Projektet drejer sig om et procesanlæg med varme, der er en del af en stator-produktionslinje til elmotorer til elbiler.

- Vi har en historik og forbindelser. Vores kunde er den virksomhed, som kan imprægnere emnerne med lak. Vi bygger de maskiner, som hører til linjen, men som kunden ikke selv bygger, siger direktøren.

Rundt om imprægnering
Processen foregår på den måde, at komponenterne bliver forvarmet og kører videre i et imprægneringsanlæg, som ikke er en del af Fornaxs leverance. Her bliver kobberviklingerne imprægneret.

- Emnerne kører så ind i vores udstyr igen, hvor de roterer, mens imprægneringen hærder. Bagefter skal emnerne bages. Til sidste går emnerne i en kølezone, fortæller direktøren om anlægget, der kører i flere etager.

Produktionen af den type udstyr er en kernekompetence hos Fornax. Silkeborgenserne har lavet projekter af meget forskellig art og har leveret fra Japan i øst til USA i vest, Sydafrika i syd til det nordligste Norge.

- Vi har ikke nogen standardprodukter, så det er alt sammen projektbaseret, siger han.

Boomende marked
Et stort anlæg, som det til sydtyskerne, fylder 8-10 procent af en årsomsætning. Den første linje blev leveret i 2019. Og efterspørgslen er stor. Så Fornax er nu i gang med linje nummer to til samme produktionssted.

- Det er et boomende marked, og vores kunde er i dialog med andre bilproducenter. Hvis det går hjem for ham, går det også hjem for os. Der er et stort potentiale, siger Asbjørn Thoustrup.

Fornaxs kompetencer er koncentreret om engineering, montage, test, levering, installering og idriftsættelse. Pladebearbejdning og overfladebehandling er der masser af kapacitet af hos dygtige underleverandører. Og det er dem, som Fornax læner sig op ad på komponentniveau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078