23948sdkhjf

Barker Jørgensen i fransk alliance

Barker Jørgensen A/S har indgået aftale med Beirens, som er en fransk producent af industrielle skorstene.
Med underskrivelsen aftalen er Beirens blevet officiel forhandler af Barker Jørgensens ventilatorsystemer i Frankrig, Benelux, Storbritannien og Schweiz.

Ventilator-systemerne fra Barker Jørgensen passer perfekt ind i Beirens’ strategi om at kunne designe, levere og garantere komplette systemer til håndtering af røggasser og luft.

- Vi har med Beirens fundet en perfekt partner, hvor synergierne imellem de to selskaber er åbenbare. Vi ser et meget stort potentiale i disse markeder, som Beirens dækker med et meget kompetent team af sælgere. Ydermere har de et meget højt kompetenceniveau både luft- og lydteknisk, så kunderne får den vejledning og service, de forventer fra selskaber som Barker Jørgensen og Beirens, udtaler teknisk direktør, Jan Berg.

Om Beirens S.A.S.
Beirens S.A.S. er med over 170 ansatte og en årlig omsætning på 150 mio. kr. blandt markedets førende inden for produktion af industrielle skorstene, lyddæmpere og røgsuger-kanaler.

Virksomheden har med mere end 30 års erfaring stor ekspertise indenfor industrielle systemer og kan med denne aftale tilføje Barker Jørgensens omfattende ventilator program til deres produktportefølje.

Beirens er en del af Poujoulat gruppen, som producerer skorstene til beboelsesejendomme. Poujoulat beskæftiger 1.300 ansatte og havde i 2011 en årlig omsætning på 1.3 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079