23948sdkhjf

Silkeborgensere opruster: Henter CCO i fødevareindustrien

Wila har ansat Steen Nordmark i en nyoprettet stilling som CCO. Opgaven for den nye CCO bliver at udnytte det potentiale, der især findes internationalt.

Steen Nordmark tiltræder den 1. juni 2020 og skal som kommerciel ansvarlig sætte en retning, der skal fordoble omsætning og indtjening. Steen Nordmark bliver sideordnet med virksomhedens grundlægger Lars Lauridsen, der i dag er salgsdirektør.

Silkeborg-virksomheden har gennem snart 20 år formået at vækste kontinuerligt, så virksomheden i dag er repræsenteret i 24 lande. Væksten er kommet ved gode gammeldags dyder, der er forankret dybt i virksomhedens kultur, hvor ordentlighed, ordholdenhed og vedholdenhed er en stor del af virksomhedens DNA.

- Vi er i dag stærkt repræsenteret i de segmenter af fødevare- og mejeriindustrien, der har brug for højteknologiske løsninger og komponenter af rustfrit stål til flydende produkter. Med Steen i spidsen vil vi forstærke vores proaktive og strategiske salgsindsatser. Vi vil i særlig grad have fokus på en større international tilstedeværelse og salg til ingrediensindustrien, hvor vores trykrør, rørkølere, membranfiltreringsanlæg og mange andre produkter er en-til-en kompatible, lyder det fra administrerende direktør Ilhami Alici, Wila.

Om Wila

Wila A/S udvikler og producerer højteknologiske løsninger og komponenter af rustfrit stål til brug inden for blandt andet fødevare-, pharma- og målingsindustrien. Virksomheden blev grundlagt i 1998, har cirka 75 medarbejdere og ligger i Silkeborg

Kommer fra fødevareindustrien
Som CCO bliver Steen Nordmark leder for salgs- og konstruktionsafdelingen, der er kundernes primære kontaktpunkt i Wila A/S.

Steen Nordmark kommer fra en stilling som Managing Director i Caldic Ingredients Denmark A/S og har en lang karriere inden for fødevareindustrien. De sidste mange år i ledende stillinger. Han har derfor en viden og erfaring fra den anden side af bordet, der gør, at han er den rette til at styrke salgs- og konstruktionsafdelingen i Wila A/S.

- Jeg glæder mig til at sætte den viden og erfaring i spil, som jeg har fra fødevareindustrien. Det bliver en spændende strategisk rejse, hvor mit fokus ikke kun er rettet ud mod markedet. Det vigtigste for mig er, hvordan vi får holdet af medarbejdere godt med i hele den strategiske proces, siger Steen Nordmark.

Steen Nordmark, er 54 år og bor i Silkeborg sammen med hustruen Susanne, der er personalekonsulent i Silkeborg Kommune. Parret har sammen tre voksne sønner.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Læs mere om: WILA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125