23948sdkhjf

Første automationsteknologer færdige i Hedensted

Knap nok var studenterhuen sat på Rasmus Stampe Laursens hoved, før EUX-elektrikeren fra Snaptun ved Juelsminde fortsatte studierne som automationsteknolog. Valget faldt på Hedensted, fordi han gerne ville gå på et mindre hold med mere tid til den enkelte studerende. Og han var bevidst om, at uddannelsen var spritny.

- Jeg var forberedt på at blive brugt som prøveklud, men alle spillede med åbne kort, så jeg var klar over, hvad jeg gik ind til. Ting, der ikke fungerede, er hurtigt blevet ændret. Fagligt har uddannelsen levet op til mine forventninger, og jeg var overrasket over, hvad den derudover omfattede, forklarer han.

Nu står han ved vejs ende og kan se tilbage på en interessant rejse, der er endt med tilbud om fastansættelse ved praktikpladsen VS Automatic i Horsens. Det kom allerede inden, sidste eksamen var slut, da der er stor efterspørgsel efter automationsteknologer.

- Det er en god fornemmelse at være eftertragtet, men jeg er også spændt på at komme ud på det ”rigtige” arbejdsmarked. Jeg har høje forventninger til mig selv, smiler Rasmus Stampe Laursen.

Ansvar for automatisering
Når han ser tilbage på sine to års studier, var temaet om forretningsforståelse en ordentlig mundfuld, mens studieturen til Hannovermessen i Tyskland var et højdepunkt både fagligt og socialt.

Det fedeste projekt var uden tvivl valgfagsprojektet under praktikken med at programmere en stor maskine ved en kunde.

- Maskinen havde en masse hydrauliske værktøjer, som kunden tit skulle flytte manuelt. Det ville kunden gerne have automatiseret, hvilket passede perfekt ind i mit valgfag. Udover mit valgfagsemne lærte jeg også meget mere om maskinens andre elementer, såsom hydraulik og kommunikation samt ansvaret, som følger med jobbet, som PLC-programmør, siger Rasmus Stampe Laursen, der fik rigtig meget ud af projektet.

- Det var et stort ansvar, men det lærte jeg rigtig meget af og fik også et 12-tal til eksamen, smiler han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078