23948sdkhjf

Båndsave får en tak op

FMB og Pilous lancerer forskellige forbedringer til deres semiautomatiske og automatiske båndsave

De Italienske båndsave fra FMB har været solgt i mere end 40 år på det danske marked, og det anslås, at der er leveret tæt på 1.000 save til danske virksomheder.

Programmet består af mere end 40 forskellige modeller, og i Danmark har FMB siden 2006 været solgt af KJV.

Seneste maskine, som er blevet opgraderet, er en af producentens mest populære automatsave nemlig modellen Jupiter, som har en savekapacitet på op til Ø 260 mm. Det oplyser KJV.

Fremadrettet vil maskinen være udstyret med:

- Et sensorsystem til erstatning af de tidligere kontakter til indstilling af startposition

- Forbedret afskærmning for øget operatørsikkerhed

- Indhak i bunden af maskinen, som gør det nemt at løfte og flytte maskinen med gaffeltruck

- Mere ergonomisk placering af det elektriske kabinet

KJV oplyser, at producenten derudover har udviklet en ny opsamlingsenhed til båndsaveautomaten Zeus. Eneste forskel mellem Zeus og Jupiter er, at Zeus ikke kan save i smig. Den nye opsamlingsenhed giver mulighed for opsamling af spåner og kølevand under savningen og reducerer derved den tid, man normalt anvender på rengøring af maskinen under og efter brug.

Artiklen er en del af temaet MaskinFokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074