23948sdkhjf

Nyt om navne: Erfaren industrimand træder ind i lpm-bestyrelse

Lpm production får nye kræfter i bestyrelsen. Det nye medlem er Carsten Tønnes, der er administrerende direktør hos i Randers-virksomheden Sekura Cabins.

Carsten Tønnes blev valgt ind i bestyrelsen ved et ekstraordinært bestyrelsesmøde i starten af september hos Ølgod-virksomheden med 45 ansatte.

Gennem sit arbejde skal han have fokus på kundepartnerskaber, som gerne skal udvikles over tid.

- Igennem min dialog med bestyrelsen og ledelsen har jeg fået den opfattelse, at det netop er denne vej, som lpm production ønsker at gå, og det er derfor, jeg har valgt at indtræde i bestyrelsen, siger Carsten Tønnes.

Han er uddannet produktionsingeniør, har en kommerciel overbygning i form af en HD i Afsætning og sammen med sin erhvervserfaring forventer han at kunne bidrage aktivt i udviklingen af lpm production, uddyber han.

Bred erfaring fra metalindustrien 

Hos lpm production bliver opgaven - udover det generelle bestyrelsesarbejde - at være kommerciel sparringspartner med specielt fokus på styrkelse af salg og markedsføring.

Carsten Tønnes kommer med en bred erfaring indenfor underleverandørområdet, og her har han altid taget udgangspunkt i produktionen.  

Det nye bestyrelsesmedlems tidligere ansættelser tæller blandt andet en direktørstilling hos Maskinfabrikken Rival, fabrikschef hos AVK International og produktionsdirektør hos Belden Inc.

Ved siden af Sekura-direktørposten har han også en bestyrelsespost hos Limo labels.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094