Nyt underskud hos Fiberline: Frisk kapital på vej
2019 endte med et underskud før skat på 64 millioner kroner hos fynske Fiberline, der producerer produkter i glas- og kulfiber. Dermed løber det samlede tab de seneste to år op i 92 millioner kroner. Det skriver Fyens.dk.
Underskuddet skyldes nedlukning af tabsgivende produktion af dele til vindmøllevinger og deraf følgende store nedskrivninger.
- Vi gik ind på et nyt område, og det viste sig at være sværere, mere kompliceret og at tage længere tid end vi havde forventet, så det har ikke været en planlagt investering på den størrelse, siger administrerende direktør Ole Arendtfeldt Jensen til Fyens.dk.
Han forventer, at den fynske virksomhed kommer ud af 2020 med overskud og fortæller samtidig, at man arbejder på en ny kapitalstruktur, der skal sikre, at man har råd til at foretage de nødvendige investeringer i driften i de kommende år.
Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/middelfart-fabrik-har-k%C3%A6mpe-minus-men-venter-stor-fremgang
mio. kr. | 2019 | 2018 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 593,7 | 632,6 |
Resultat af primær drift | -43,2 | -7,7 |
Resultat før skat | -63,5 | -27,7 |
Årets resultat | -52,6 | -37,4 |
Balancesum | 555,6 | 700,3 |
Egenkapital | 115,6 | 175,9 |
Antal ansatte | 348 | 300 |
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2019 |
Artiklen er en del af temaet Regnskab.