23948sdkhjf

Øget konkurrence og covid-19 skar en luns af Linaks overskud

Den verdensomspændende aktuator-producent Linak mistede 65 millioner på bundlinjen i forhold til sidste år og opnåede en omsætningstilvækst på 2 procent mod forventede 6 procent.

Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab.

Årsagen? Øget konkurrence på det amerikanske marked og så selvfølgelig corona-krisen, der gjorde sit indtog i marts - lige inden begyndelsen på Linaks Q4. Det betød, at mange kunder måtte holde lukket. Og andre kunne ikke levere til slutbrugerne på grund af restriktioner.

- Givet den nuværende markedssituation, den skærpede konkurrence, og ikke mindst Covid-19, betragtes resultatet som tilfredsstillende, formulerer Linak i en skriftlig kommentar til regnskabet.

Som sagt øgede Linak omsætningen med 2 procent til 4,2 milliarder kroner. Og bundlinjen viser et overskud på 549 millioner kroner. Og selvom omsætningen ikke stiger i samme takt som tidligere forventet, så ser Linak fortsat lyst på fremtiden og fastholder et højt investeringsniveau. 

I 2019/20 investerede man 190 millioner kroner især i robotteknologi og især i Danmark. Tre fjerdedele af investeringerne er foretaget i Danmark for at fastholde konkurrencedygtige produktionsomkostninger priser og dermed arbejdspladser. 

Forventer solskin efter regnen
De første par måneder af det nuværende finansår har vist fortsat nedgang i ordrer på alle markeder og segmenter. Og det ventes at sætte sig markant på omsætningen i 2020/21. 

På trods af den forventede nedgang, har Linak valgt at fastholde langt de fleste medarbejdere, især indenfor videnstunge områder.

- Vi ønsker, at være parat til at fortsætte væksten, når det igen vender. Til gengæld er der fokus på at reducere stort set alle øvrige omkostninger, hvilket dog ikke forventes at kunne kompensere for den faldende omsætning. I 2020/21 forventes derfor et væsentlig ringere overskud end i 2019/20, anføres det i regnskabskommentaren, hvor det også understreges at de langsigtede planer er uændrede.

Linak befinder sig på markeder, hvor der fortsat på længere sigt er muligheder for vækst i både omsætning og indtjening.

Linak A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 4.202 4.119
Resultat af primær drift 706,9 769,8
Årets resultat 549,4 614,8
Balancesum 3483 3176
Egenkapital 2557 2313
Antal ansatte 2369 2322
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109