Alfa Laval Aalborg scorer japansk millionordre
Aalborg-virksomheden har modtaget en ordre fra Mitsubishi Heavy Industries på levering af kedelsystemer til to AP Møller-Mærsk-skibe.
Der er tale om såkaldte Exhaust Gas Economizers, der udnytter udstødningsgassen fra skibenes hovedmotor til at producere damp, som omdannes til elektricitet i en turbine.
- Denne ordre er interessant på mange måder – det er en af vores hidtil største, den inkluderer nyligt tilkøbte produkter, og den involverer et par store spillere i den maritime industri, siger Lars Renström, president og CEO i Alfa Laval Group.
Han fortæller videre, at 2012 er startet godt for den svenske industrikoncern med to store ordrer til en samlet værdi af 285 mio. kr.