23948sdkhjf

Rekordordre til Palomat

Den nordjyske producent af pallemagasiner har haft en positiv start på regnskabsåret og har nu landet en ordre fra Proctor & Gamble.
Nykøbing Mors-virksomheden skal levere 17 Palomat’er til Procter & Gamble, og dermed er der tale om den største ordre i virksomhedens historie.

- Jeg modtog kontakten direkte fra Palomat i Danmark. Procter & Gamble spurgte efter en forhandler i deres nærområde, udtaler Dirk Hail, Palomat-forhandler i Tyskland.

Tre måneders forhandlinger
Procter & Gamble var interesseret i at forbedre håndteringen af de mange tomme paller i deres produktion. De tomme paller blev manuelt transporteret fra produktionslinjerne til de omkringliggende gange. Her blev de af medarbejderne enkeltvis manuelt stakket. Stakkene blev efterfølgende løbende hentet af trucks.

- Efter første kontakt fulgte ca. tre måneders tæt dialog med blandt andet test af Palomat’en i kundens egen produktion samt analyse af kundens palleflow, før ordren kom på plads, tilføjer Dirk Hail.

Den endelige løsning blev 17 Palomat’er til stabling og nedstabling af tomme euro- og industripaller ved hver enkel produktionslinje. Palomat’erne er modificeret med et lystårn, som giver signal til truckførerne, når Palomat’erne er fyldte, og pallestakkene er klar til afhentning.

Brug af truck minimeret
Med Palomat’erne er brugen af truck minimeret, medarbejderne skånes for de manuelle tunge palleløft, og der opnås samtidig orden i produktionen. Dette bidrager til øget effektivitet og forbedring af bundlinjen.

- Det har været utrolig spændende at følge salgsforløbet med Procter & Gamble. Vi er stolte over det flotte stykke salgsarbejde, vor forhandler har gennemført. Det bekræfter os igen i, at tilstedeværelsen på markedet og proaktiviteten er vejen frem for at få ordrer i hus, afslutter Susanne Pedersen, salgskoordinator for Tyskland hos Palomat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078