23948sdkhjf

Du har stadig maskinansvaret, selvom kunden selv installerer

På et webinar den 21. januar er det muligt at komme i dybden omkring maskinsikkerhed og maskinansvar i en tid, hvor flere og flere maskiner installeres af kunden selv eller eksternt firma med virtuel støtte fra producenten.

Baggrunden er, at det i disse Corona-tider kan det som maskinfabrikant være en udfordring at få afleveret maskiner til kunden, når man ikke kan have egne folk på stedet. Ofte er man så nødt til at stole blindt på kunden, evt bruge lidt video-optagelser/VR eller lignende.

Men når fabrikanten overdrager sin EF-/EU-Overensstemmelses-erklæring står fabrikanten inde for at alle forhold fra risikovurdering/validering/brugsanvisning vedr. den endelige udformning af maskinen/maskinanlægget er opfyldt, oplyser Maskinsikkerhed ApS i en pressemeddelelse.

Her peger virksomheden på, at selvom køber udfører opgaverne, er det stadig fabrikantens ansvar, hvis der sker ulykker eller der opstår andre problemer:

Hegn/lysgitter/startpult/nødstop skal være placeret jfr risikovurderingen, der skal monteres udligning og kontrolmåles og meget andet, påpeger Maskinsikkerhed ApS.

Virksomheden peger på, at , at fabrikanten kan minimere sin risiko ved at have en gennemtænkt plan for hvilke kontroller køber skal udføre og attestere rigtigheden af. Købers underskrift på kontrolskemaer mv. kan så indgå i maskinens tekniske dossier, og på det grundlag kan fabrikanten underskrive EF-/EU-Overensstemmelseserklæringen.

 - Og erfaringen herfra kan jo også bruges, når vi engang kan rejse igen: Da jeg for mange år siden var maskinsælger havde jeg opgaver, hvor rejse og ophold for vores supervisor udgjorde op til 25 procent af kontrakten. Så der kan også være helt almindelige økonomiske begrundelser for at kunne aflevere maskiner, uden egne folk på stedet, oplyser Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed Aps.

 Det er muligt at få flere gode råd til, hvordan man kan minimere risici omkring maskinaflevering under Corona på et gratis webinar 21. januar.

Varighed er ca. 45 minutter og målgruppen er maskinfabrikanter, maskinbrugere og montagefirmaer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079