23948sdkhjf

Eaton-køb tvinger Danfoss til hurtigt frasalg

Danfoss Power Solutions etablerer en separat forretningsenhed, White Drive Motors and Steering, og forbereder et hurtigt salg af forretningsenheden.

Det er et nødvendigt skridt for at opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser til at afslutte handlen og overtage Eaton Hydraulics, skriver den store danske koncern i en pressemeddelelse.

Sidste år indgik Danfoss en aftale om at overtage Eaton Hydraulics i et opkøb på den gode side af 20 mia. kr. Siden da har opkøbet været underlagt de almindelige betingelser for myndighedsgodkendelse.

Etableringen af den separate forretningsenhed er et nødvendigt skridt for at sikre fair konkurrence i markedet og er et led i at opnå myndighedsgodkendelser fra den europæiske kommission og den amerikanske justitsmyndighed.

800 udenlandske ansatte

Den nye forretningsenhed etableres pr. 1. februar 2021 og vil omfatte produktion og produkter på tre Danfoss-lokationer i Hopkinsville, Kentucky, USA, i Wroclaw, Polen og i Parchim, Tyskland.

Derudover vil den nye forretning efter afslutningen af Eaton Hydraulics-opkøbet også omfatte tre produktlinjer fra Eaton Hydraulics: To produktlinjer fra Shawnee, Oklahoma, USA, og en fra Eden Prairie, Minnesota, USA.  

Disse produktlinjer flyttes sammen med noget udstyr fra Eatons fabrik i Searcy, Arkansas, USA. Frasalget vil i alt omfatte omkring 800 medarbejdere.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at finde en god ejer til den nye forretningsenhed, og vi vil arbejde tæt sammen med den nye ejer for at sikre en smidig overgang for de berørte medarbejdere, kunder og distributører, siger president Eric Alström, Danfoss Power Solutions.

Klar over mulighed

Eric Alström tilføjer desuden, at det ikke er ualmindeligt i forbindelse med opkøb af virksomheder i denne størrelse, at det fremtidige set up skal justeres for at være i overensstemmelse myndighedernes krav om fair konkurrence i markedet.

- Da vi underskrev aftalen om køb af Eaton Hydraulics, var vi klar over, at der kunne være nogle aspekter fra et konkurrencemæssigt synspunkt, der ville involvere drøftelser med myndighederne i forhold til godkendelsesprocessen. Det er resultatet af disse overvejelser i Europa Kommissionen og det amerikanske Justitsministerium, som nu udmønter sig i et frasalg af en del af vores forretning for at sikre en godkendelse,” siger Eric Alström.

White Drive Motors & Steering vil have en konkurrencedygtig og omfattende portefølje af orbitale motor- og styreprodukter samt den nødvendige markedsandel for at spille en væsentlig rolle i mobilhydraulikindustrien.

- Købet af Eaton Hydraulics er transformerende for Danfoss. Vi forener to af de ledende globale aktører inden for hydraulik, og får et meget bredt udbud af produkter, en meget stærk innovationskraft, robuste distributionskanaler og en enorm geografisk rækkevidde. Nu ser vi frem til at afslutte processen med myndighederne og opnå de nødvendige godkendelser, siger Eric Alström.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098