23948sdkhjf

Femern-forbindelse udløser gigantisk stålordre

En større totalentreprise er landet hos den danske stålproducent Give Steel i Brande.

Give Steel skal levere stålkonstruktionerne til den nye tunnelelementfabrik, hvor betonelementerne til Femern-Bælt forbindelsen skal produceres. Ordren er den største i Give Steels historie.

Give Steel skal producere mere end 8.000 tons stålkonstruktion bestående af mere end 20.000 stålspær, søjler og bjælker.

Det er joint venture-selskabet Femern Link Contractors, som står for design og byggeri af sænketunnelen til Femern Bælt-tunnelen, der har lagt ordren på stålkonstruktionerne.

I totalentreprisen er der inkluderet underentreprenør-opgaver som for eksempel facadebeklædning, tag med videre. Alle underentreprenøraftaler er langt fremskredet og i proces.

- Året starter godt ud. Vi har netop udgivet vores første EPD Miljøvaredeklarationer og kan nu glæde os over den største ordre i virksomhedens historie. Alle stålkonstruktioner til projektet i Rødby bliver produceret i Brande og jeg glæder mig over, at vi kan bevare og skabe arbejdspladser i Danmark, siger administrerende direktør i Give Steel, Torben Larsen, i en pressemeddelelse.  

- Femern-forbindelsen er så stort et byggeprojekt at det gerne skal komme hele Danmark til gode. I forhold til lærepladser har vi indgået en aftale med Lolland Kommune om at oprette lærepladser til udfordrede unge fra Lolland på fabrikken i Brande. Vi har som virksomhed gode erfaringer med at give unge på kanten af arbejdsmarkedet en chancen for en uddannelse - det er en del af vores DNA. Vi har således med ordren også fået mulighed for at sætte et socialt fingeraftryk, hvilket er et klart mål i vores bæredygtighedsstrategi, fortsætter han.

Tunnelelementfabrikken skal producere første element til Femern Bælt-tunnelen fra slutningen af 2023 og det sidste i sidste halvdel af 2026. Femern forbindelsens 18 km lange tunnel forventes at stå færdig midt i 2029.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156