23948sdkhjf

Kjærgaard runder 100 år

1. april kan Kjærgaard A/S i Løsning mellem Horsens og Vejle fejre sit 100-års jubilæum.

Det er således 100 år siden E. Dahl startede sit lille el-firma i Vestergade i Løsning. Dengang var det med fokus på traditionelt elarbejde for private, små virksomheder og landbrug.

I 1967 overtog Aage Kjærgaard sin læremesters virksomhed og lagde grunden til den virksomhed, vi kender i dag som Kjærgaard.

Aage Kjærgaard og hans senere kompagnon Christian Christiansen tog virksomheden det næste skridt ind i industriens verden, ikke mindst på grund af samarbejdet med dåseproducenten Glud & Marstrand (nu Envases). Efter bygning af deres fabrik i Løsning i 1960 overtog Kjærgaard mere og mere arbejde af styrings- og automationsmæssig karakter, og den dag i dag er Envases stadig en vigtig samarbejdspartner for Kjærgaard og omvendt. I den periode blev grunden lagt for den virksomhed, Kjærgaard er i dag, da både Aage Kjærgaard og Christian Christiansen var fremsynede mennesker, der havde fokus på udvikling og innovation

Nuværende direktør og ejer, Per Smedegaard, kom til virksomheden i 1979, først som arbejdsdreng, og tog så senere en elektrikeruddannelse og installatøreksamen. Han overtog de første aktier i virksomheden i 1998 og har siden øget andelen.

Først i makkerskab med Morten Kjærgaard, med hvem han delte ejerskabet 50/50 fra 2002. Efterfølgende er ejerskabet glidende overgået til Per Smedegaard, som sammen med hustruen Susanne i dag er hovedaktionærer i virksomheden.

Robotterne kom til i 2002 og har bidraget til den videreudvikling Kjærgaard har gennemgået, og Kjærgaard er i dag service- og automationsleverandør for kunder som Novo Nordisk, Danish Crown, Carlsberg, Daka, Envases, HAI, Ammeral Beltech, Jysk, LM, Simpson, West Pharmaceutical og mange andre.

Seneste skud på stammen er etableringen af K7 Group, som er en samling komplementære virksomheder med hvert sit speciale. Foruden Kjærgaard består den af SR Pack, DSR Vest og Møn Maskinbyg, som alle er købt til, så K7 Group i dag står på stærke ben indenfor alle grene af industriel automation.

Virksomheden har i dag cirka 160 medarbejdere, mange med lang anciennitet, og det skal selvfølgelig fejre 100-års jubilæet med manér, med både de og virksomheden må vente, til tiderne igen tillader det.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078