23948sdkhjf

Rekord hos Kapema

Efter en periode, hvor maskinsalget har været afdæmpet, er der nu sket en mindre eksplosion i salget. På under 14 dage har man hos Kapema modtaget skriftlige ordrer fra fem forskellige kunder på hurtigst mulig levering af fiberlasermaskiner.

Derudover er der modtaget ordrer på to sæt, det vil sige en hydraulisk CNC-styret kantpresse og en pladesaks, til to forskellige kunder. Desuden er der modtaget flere ordrer på CNC-drejebænke, båndsave og et antal små og mellemstore maskiner.

- Vi har virkelig oplevet, hvad det vil sige, når man bruger benævnelsen ”ketchupeffekt”, udtaler Peter Mortensen fra Kapema.

- Gennem et par måneder har vi afgivet en mængde store og små tilbud, men uden kunderne har været helt klare til at slå til. Det er så sket nu, tilføjer han.

- Heldigvis har vi opretholdt vores faste rammeordre hos vore leverandører, således vi nu er i stand til at efterkomme de fleste ordrer med ganske kort leveringstid og i mange tilfælde faktisk levering omgående fra lager, siger Peter Mortensen.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096