23948sdkhjf

Tilfredshed hos Kyocera Unimerco trods faldende salg til metalindustrien

Værkstøjsproducenten Kyocera Unimerco har netop godkendt årsregnskabet for 2020/2021.

Det er påvirket af Covid 19-pandemien – men ikke desto mindre betegner ledelsen det som værende tilfredsstillende. 

Samtidig glæder koncernechef Shoji Gotoda sig over, at resultatet er markant bedre end forventet ved regnskabsårets start, hvor Covid 19 virkelig prægede situationen. 

Highlights

Omsætning landede på 1.152 millioner kroner – en tilbagegang på 109 millioner kroner eller 8,7 procent i forhold til sidste regnskabsår

76 procent af salget sker til kunder udenfor Danmark

Resultat før skat ender på 120 millioner kroner – en tilbagegang på 2 millioner kroner. 

Kilde: Kyocera Unimerco

- I 1. halvår og specielt første kvartal oplevede vi en voldsom opbremsning i de fleste af vores forretningssegmenter. Værst ramt blev vores salg til metalindustrien, hvor især bil- og flyindustrien oplevede en signifikant opbremsning med nedlukning af flere produktionsenheder i flere lande over en længere periode. Der er fortsat et stykke op til et normalt aktivitetsniveau hos mange af vores kunder i disse segmenter, siger Shoji Gotoda.

Modsat afsætningen til metalindustrien har Kyocera Unimerco i hele perioden oplevet en markant fremgang i byggesektoren. Især afsætningen af befæstelsesløsninger til byggeriet samt omsætningen i den værktøjsdivision, som servicerer træ- og møbelindustrien, er gået frem. 

Gode udsigter og ny vækststrategi

I andet halvår og specielt i sidste kvartal har Kyocera Unimerco oplevet en mærkbar fremgang i industrien, som betød, at regnskabsårets sidste måned, marts, bød på både rekord ordreindgang, rekordomsætning og rekordindtjening. 

Shoji Gotoda ser derfor også positivt på fremtiden. ’

- Vi har gode muligheder for at vokse på alle vores markeder og forretningssegmenter’, siger Shoji Gotoda. 

Han bemærker yderligere, at virksomheden netop nu lægger sidste hånd på et omfattende strategiarbejde, som inkluderer investeringer i yderligere digitalisering af kundeløsninger, services og interne processer, ligesom der fokuseres på styrkelsen af både digitale samt andre kompetencer på tværs af koncernen.

- ’Vi søger derfor også godt 20 nye medarbejdere alene i Danmark, som skal sikre, at vi har kapacitet til at realisere vores potentiale. Vi tror på, at væksten på både vores top- og bundlinje bliver accelereret i det kommende år, slutter Shoji Gotoda

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079