23948sdkhjf

Jensen Group rider corona-stormen af

Jensen Group, der har produktion af vaskerianlæg på Bornholm, kom ud af første halvår med en omsætning på 130,1 millioner euro (967,6 millioner kroner), hvilket var 4,5 procent mindre end første halvår 2020.

- Nedgangen på 4,5 procent i omsætningen afspejler de uhørte og tumultariske markedsforhold, der begyndte ved udbruddet af Covid-19-epedimien i andet kvartal 2020. Opbremsningen i rejser og turisme har påvirket hele selskabet kundebase inden for hospitality-industrien, hvor adskillige kunder har været nødsaget til midlertidigt at lukke deres aktiviteter ned. Disse tumultariske markedsforhold varede godt ind i 2021, hvor nedlukninger og skiftede restriktioner fra regeringer omkring brugen af og adgangen til hospitality-industrien fortsatte, skriver Jensen Group i sit halvårsregnskab.

På trods af corona-kvalerne blev virksomhedens driftsresultat, ebit, firedoblet fra 2,4 millioner euro (17,9 millioner kroner) sidste år til 10,2 millioner euro (75,9 millioner kroner). Resultatet er dog positivt påvirket af hjælpepakker i forbindelse med coronapandemien på i alt 1,8 millioner euro (13,4 millioner kroner).

Samtidig kan man glæde sig over en ordreindgang på 140,2 millioner euro (1,0 milliarder kroner) i første halvår, hvilket var hele 25,3 procent mere end året før.

Jensen Group forventer dog fortsat usikre markedsforhold i de kommende måneder, mens man er mere optimistiske, når det gælder 2022.

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078