Tredje store ordre til bin-picking-specialist
Inden for den sidste måned har bin-picking-specialisten Scape Technologies i Odense nu fået tre ordrer til tre teknologisk ledende virksomheder i Danmark og i Tyskland.
Den seneste ordre kommer fra Heyco-Werk Süd i Tittling i Bayern, som har bestilt en Scape Bin-picker til to robotter, der bruges til plukning af vilkårligt orienterede emner fra kasser. Bin-pickeren skal derefter præcisionsaflevere emnerne til de de centrale bearbejdningsprocesser.
Løsningen vil medvirke til at den tyske virksomhed opnår en mere fleksibel automation, hvor man kan opsamle mange forskellige slags emner.
Heyco-Werk Süd er en virksomhed, der laver produktudvikling af metal- og plastikemner. Virksomheden er en del af Heyco-gruppen, der har 900 ansatte.
- Det er den første ordre fra Heyco-gruppen, og odren lægger sig lige i halen af to andre større ordrer, som vi har motaget, dels ordren fra Broen A/S i Assisens, og dels ordren fra BWM, Bremer Werk für Montagesystem, siger adm. direktør Søren Bøving-Andersen i en pressemeddelelse fra Scape Technologies.