23948sdkhjf

Skaf penge til din grønne rejse

Det er tid til at sætte sig til computeren med virksomhedens årsragnskab i hånden, hvis man drømmer om at få en økonomisk håndsrækning til den grønne omstilling.

Den 18. februar er der ansøgningsfrist til puljen SMV:Grøn, hvor der er uddeles vouchers på enten 150.000 kr. til en grøn plan eller blot 50.000 kroner til en grøn idé.

SMV:Grøn er et EU-finansieret støtteprogram for danske små og mellemstore virksomheder. Programmet fokuserer på at hjælpe virksomheder, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling.

Det fremgår af SMV:Grøns hjemmeside, der findes HER

Vigtigste krav for at opnå støtte er, at man opfylder reglerne for SMV-virksomehder. Det betyder, at man beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på højst 50 mio. euro.

Selve ansøgningen bygger på nøgletal fra virksomhedens årssregnskab. Derfor opfordrer SMV:Grøn også til, at man har regnskabet ved sin side, når man sætter sig til computeren og søger tilskud.

Ansøgningsfristen er som sagt den 18. februar. Et forløb i SMV:Grøn kan vare i op til 12 måneder. Alle forløb under programmet skal være afsluttet senest den 1. april 2023, oplyser SMV:Grøn.

Pengene til SMV:Grøn er såkaldte REACT-EU-midler, som blev sat via en EU-forordning i december 2020. I Danmark anvendes midlerne blandt andet til et samlet tilskudsprogram, der hedder Virksomhedsprogrammet. Programmet indeholder fire forskellige spor. Udover SMV:Grøn er der et spor for eksport, digitalisering samt en vækstpilotordning.

Artiklen er en del af temaet Energi & Miljø.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09