23948sdkhjf

Forsinkelser kostede på både top og bund hos Hydract

Hydract omsatte inklusive EU-tilskud i 2021 for 7,0 millioner kroner mod 19,2 millioner kroner året før. Dermed ligger den realiserede omsætning en del under de 16-20 millioner kroner, man forventede ved indgangen til året.

- Niveauet af omsætningen er lavere end forventet. Udsættelse af Carlsberg Fredericia-projektet betød forsinkede beslutninger på alle andre muligheder, noterer Hydract i sit årsregnskab.

Hydract har udviklet og patenteret en ventil, som anvender vandhydraulik i stedet for trykluft til at styre ventilen. Den er blevet integreret hos Carlsberg i Fredericia, men coronanedlukningen i 2020 forsinkede det projekt, og coronapandemien har ligeledes forsinket salgsarbejdet overfor andre bryggerier.

Resultatet før finansielle poster endte med et underskud på 5,8 millioner kroner mod -2,1 millioner kroner i 2021. I samme periode blev resultat før skat forringet med 2,7 millioner kroner og endte dermed på -6,2 millioner kroner.

- 2021 blev et begivenhedsrigt år præget af den succesfulde afslutning af vores hidtil største projekt ved Carlsberg i Fredericia, og af optagelsen på Nasdaq First North Growth Market Denmark med en rekordstor overtegning. 2021 var et år, hvor Hydract aktivt arbejdede for at overbevise en traditionsrig branche om, at processer godt kan ændres, og at nye tider er på vej, udtaler CEO Peter Espersen og bestyrelsesformand Lars Johansson i en kommentar til regnskabet.

De hæfter sig dog ved, at projektet hos Carlsberg netop har underbygget potentialet for Hydracts teknologi, og forventer da også klar fremgang i 2022.

Her kalkulerer man med en omsætning på 23-27 millioner kroner og et underskud før skat på 1-5 millioner kroner.

Hydract A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 7,0 19,2
Resultat før finansielle poster -5,8 -2,1
Resultat før skat -6,2 -3,5
Årets resultat -4,5 -2,9
Balancesum 50,7 37,7
Egenkapital 41,7 16,9
Antal ansatte 9 9
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2021

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089