Haarslev Industries drosler ned i Rusland
Den fynske producent af anlæg til forarbejdning af kødaffald skruer nu ned for aktiviteterne i Rusland. Det oplyser Haarslev Industries på sin LinkedIn-profil.
Virksomheden har 14 medarbejdere på to russiske kontorer. Konkret stopper man nu for flere ordrer i Rusland og Belarus.
- Vi er dybt bekymrede over situationen i Ukraine, og vores tanker er hos alle, der må gennemgå denne katastrofe. Vi skred med det samme til handling for at sikre sikkerheden for alle vores medarbejdere i regionen, skriver Haarslev Industries.
Den fynske virksomhed understreger, at man vil overholde alle sanktioner, men at man ikke forlader Rusland, og også stadig vil oppebære after sales-aktiviteter til virksomheder, der allerede kører med løsninger fra Haarslev Industries.
- Vi fortsætter med at overvåge situationen tæt og træffer passende foranstaltninger, efterhånden som den udvikler sig, skriver Haarslev Industries.