23948sdkhjf

Vestas gearer op på Lindø: Vil serieproducere kæmpemølle fra 2024

I 2024 begynder Vestas serieproduktionen af sin V236-15.0 MW-nacelle.

Det kommer til at ske på koncernens fabrik på det tidligere Lindø-værft ved Odense.  

Fabrikken er lige nu i gang med udviklingen af en prototype, som efter planen skal installeres i testcentret i Østerild i anden halvdel af 2022.

- Ved at introducere den første serieproduktion af V236-15.0 MW på Lindø udnytter den ekspertise og erfaring, vi har udviklet over de seneste 10 år på vores Lindø-fabrik, siger Tommy Rahbek Nielsen, COO hos Vestas i en pressemeddelelse.

- Udsigterne for offshore-vind i Nordeuropa er særdeles positive, men for at vindindustrien kan investere i skalering og levere de højkvalitets-løsninger, der er behov for tæt på vækstmarkederne, er vi nu nødt til at skabe et bæredygtigt marked, hvor den fulde værdi af teknologien og produktionen anerkendes, tilføjer han.

Siden 2012 har Vestas produceret naceller og udviklet prototyper på Lindø, hvor man p.t. har 400 ansatte.

Lige nu producerer man naceller til V164-10 MW- og V164-9.5 MW-møller, men før produktionen af 15 MW-møllerne kan gå i gang, skal fabrikken udvides til at kunne håndtere de større komponenter.

Prototypen af V236-15.0 MW-møllen er blevet udviklet på tværs af Vestas udviklingsenheder i Danmark og samlet på Lindø. Støbeformene til de 115,5 meter lange vinger er lavet på Vestas’ fabrik i Lem, og vingerne skal produceres i Nakskov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266