23948sdkhjf

Vækstforum investerer 20 millioner i havvind

Syddansk Vækstforum sætter nu 20 mio. kr. af til at få etableret en national grøn offshore vindklynge, der skal sikre, at branchen fortsat er førende på det globale marked.
Pengene skal bruges af virksomhederne til at danne en klynge, der kan fastholde hele Danmark i førerpositionen.

- Syddansk Vækstforum er sat i verden for at arbejde for fortsat vækst, nye job og større eksport, og det vil klyngen hjælpe med at sikre. Virksomhederne i branchen har allerede bevist, at de hver for sig kan skabe resultater, der giver genlyd. I en samlet klynge kan de sikre, at hele Danmark beholder den globale førertrøje inden for et grønt offshore erhverv, forskning og innovation. De mange midler kommer til udbetaling, hvis de grønne offshore-virksomheder udarbejder et koncept, der kan bære hele vejen igennem, siger formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst.

- Vi har at gøre med en ekstremt entreprenant branche, der lige nu klarer sig formidabelt, men de er altså oppe imod nogle enorme konkurrenter i Tyskland og England. De er større og har flere penge, så vi skal gøre tingene smartere end dem, siger Carl Holst.

Vækstforum peger på, at virksomhederne gennem et stærkt klyngesamarbejde kan stå stærkere i det globale marked og få fordel af at samarbejde om fx nye teknologiske løsninger, markedsføring og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Den ide bakker et meget enigt vækstforum op om, og det stillede enstemmigt de 20 mio. kr. til rådighed.

- Nu siger vi til virksomhederne i branchen, at de skal se at få skabt en stærk klynge, og jeg glæder mig til at se resultatet, for jeg har store forventninger, siger Jens Oddershede, rektor for SDU og medlem af formandskabet for Syddansk Vækstforum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078