23948sdkhjf

Semco Maritime kaster sig ud i flydende havvind

Semco Maritime har indgået et partnerskab med københavnske ISC Consulting Engineers og med Inocean, der har hjemme i Norge og Sverige.

ISC Consulting Engineers rådgiver blandt andet om konstruktion af substations, mens Inocean blandt andet har kompetencer inden for flydende fundamenter.

Sammen har konsortiet udviklet et skalerbart koncept til flydende substations. Ifølge konsortiet er flydende vindfundamenter efterhånden en kendt teknologi, mens flydende substations stadig er i modningsfasen.

- Efterhånden som flydende vindmølleparker vokser i størrelse, distance fra kysten og vanddybde, bliver behovet for en flydende offshore substation, som et nøgleelement i transmissionen, vitalt, siger Tommy Flindt, senior director, technology & market development, renewable energy hos Semco Maritime.

- Der er mange tekniske risici at tage højde for. Ved at forene Semco Maritimes og ICS’s to årtiers succesfulde resultatlister inden for offshore substations med Inoceans to årtier som maritim arkitekt af flydende strukturer, tror vi på, at vi er det rigtige team til at håndtere og kontrollere disse risici, fortsætter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083