23948sdkhjf

Scandinavian Brake Systems står på bremsen

Den danske bremsekoncern er tvunget til at nedjustere forventningerne efter første halvår.
SBS-koncernens omsatte i alt for 511 mio. kr. i første halvår 2012 mod 550 mio. kr. i samme periode året før, svarende til en tilbagegang på 7 procent for de fortsættende aktiviteter.

- Udviklingen kan primært relateres til de generelt vigende afsætningskonjunkturer. Indregistreringen af nye biler, som er en almindelig brugt indikator for markedets tilstand, viste markant tilbagegang for både personbiler og varevogne i Europa, skriver SBS i sit halvårsregnskab.

Resultat af primær drift (EBIT) for fortsættende aktiviteter udgjorde 32 mio. kr. mod 45 mio. kr. i første halvår af 2011, og koncernens samlede resultat efter skat blev på 5 mio. kr. mod 9 mio. i samme periode sidste år.

Den skuffende udvikling betyder, at SBS nu er tvunget til at nedjustere forventningerne til resten af 2012. Nu kalkulerer selskabet med en omsætning på 950-1.000 mio. kr. mod tidligere 1.000-1.100 mio. kr. og et EBITDA på 60-70 mio. kr. mod tidligere forventet 85-105 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094