23948sdkhjf

Alfa Laval tager vigtigt skridt mod CO2-neutralitet

Alfa Laval, som i Danmark udgøres af fire sites i Aalborg, Kolding, Søborg og Nakskov samt salgs- og serviceselskabet Alfa Laval Nordic, har forpligtet sig til at være CO2-neutral i 2030 og til at opnå et mål om netto-nuludledning i 2050.

Disse reduktionsmål og vejen dertil på både kort og langt sigt er nu blevet verificeret af Science Based Targets initiative (SBTi). For Alfa Laval betyder det, at koncernen nu kan sikre, at klimaindsatsen er i tråd med den nyeste videnskab.

SBTi er et globalt partnerskab, der gør det muligt for virksomheder at fastsætte reduktionsmål for udledning i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab. Flere end 4000 virksomheder på verdensplan har tilsluttet sig SBTi.

- Jeg er stolt af SBTi-valideringen, som er en vigtig milepæl i retning af at nå vores bæredygtighedsmål. SBTi giver en fælles, robust og videnskabsbaseret forståelse af netto-nuludledning, som præciserer og forsikrer os om, at vores mål er i overensstemmelse med klimavidenskaben. Vi har gjort en dedikeret indsats siden offentliggørelsen af vores CO2-neutrale mål i 2019, og nu har vi køreplanen på plads, så vores kunder kan være trygge ved, at vi matcher deres ambitioner og mål, siger Anna Celsing, head of sustainability hos Alfa Laval, i en pressemeddelelse.

Alfa Laval i Danmark beskæftiger i alt 1.750 medarbejdere og havde i 2021 en samlet omsætning på 5,75 milliarder kroner. Som leverandør af løsninger inden for blandt andet varmeoverførsel, separation og væskehåndtering hjælper Alfa Laval sine kunder inden for blandt andet føde- og drikkevareindustrien, den farmaceutiske industri, marineindustrien samt miljø- og energisektoren med at øge produktivitet og bæredygtighed.

Udover SBTi har Alfa Laval også engageret i flere andre klimainitiativer som eksempelvis Call to Action for Shipping Decarbonization og har ligeledes indgået et strategisk partnerskab med Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094