23948sdkhjf

Parker Hannifin overtager Danfoss-datter

Parker erhverver Sea Recovery fra Danfoss A/S for at styrke sin position inden for afsaltning af havvand ombord på skibe.
Parker Hannifin Corporation har underskrevet en aftale om at erhverve Sea Recovery, der har hovedkvarter i Compton, Californien. Parker overtager Sea Recovery den 1. november, 2012.

Sea Recovery er producent af omvendt osmose-systemer med både lille og stor kapacitet, som bruges til afsaltning af havvand, primært i kommerciel skibsfart og i fritidsfartøjer. Betingelserne for handlen er ikke blevet offentliggjort.

Danfoss-selskabets omsætning lå ved udgangen af august i omegnen af 26 mio. dollars for de seneste tolv måneder. De har 70 ansatte og har udviklet og produceret omvendt osmose-systemer til havvand siden 1981. Sea Recovery vil blive en del af Parkers Filtration Group.

- Denne akkvisition understøtter vores vækststrategi inden for rensning af havvand og styrker desuden Parkers globale førerposition i at skabe ferskvand på markedet for kommerciel skibsfart og store yachts, siger Peter Popoff, direktør, Filtration Group.

- Sea Recoverys produktlinjer vil gøre det muligt for Parker at udvide sin produktportefølje på tværs af geografiske applikationer og applikationer til slutmarkedet. Deres dedikerede, globale salgs- og serviceorganisation passer strategisk med vores nuværende distributionsnetværk, der er i verdensklasse, og det vil gøre Parker i stand til at levere de mest avancerede systemer til afsaltning af havvand overalt i verden, fortsætter han.

- Vi er glade for at have fundet en ny ejer, som er parat til at støtte Sea Recovery og de ansatte til yderligere at udvikle og vokse forretningen, tilføjer Nis Storgaard, Danfoss’ chief development officer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094