23948sdkhjf

Nyt selskab overtager kendt agentur fra konkursramte Maskingruppen

Det verdensomspændende tyske firma Carl Cloos Schweisstechnik GmbH har fået ny forhandler i Danmark.

Bjarne Nielsen, som har været det primære ansigt på Cloos’ produkter de sidste 12 år, er gået sammen med en tidligere kollega og branchekending, Michael Dybdal. Sammen har de startet et nyt selskab, Mika Tool Welding ApS.

Michael Dybdal har de seneste 11 år drevet Mika Tool. Som navnet på det nye selskab indikerer, så er der fuldt fokus på svejseteknik fra Cloos. Bjarne Nielsen vil fortsat være produktchef på Cloos og være den primære person, som besøger kunderne og taler med dem om produktionsoptimering, og hvad Cloos kan tilbyde.

Udover Bjarne Nielsen er der samtidig blevet tilknyttet tre serviceteknikere, som alle kan servicere Cloos-maskiner ved nedbrud, eller de kan assistere med programmeringsopgaver og lignende. Alle tre serviceteknikere er kendt fra branchen og har også tidligere serviceret Cloos-maskiner, det vil sige, at de kan tilgå jobbet uden oplæring.

Mika Tool Welding kommer til at have kontor og lager i Randers, på samme adresse som Mika Tool. Herfra vil der være mulighed for at servicere kunder med reservedele og andet tilbehør til Cloos-maskinerne. Der vil naturligvis være flere dele, som kommer til at blive lagerført, præcis som Cloos-kunder tidligere har været vant til. Andre dele vil blive bestilt hos Cloos til direkte levering.

Mika Tool vil stadig være et selvstændigt selskab, som tilbyder værktøjer til stans, buk og laser. De medarbejdere, som er en del af Mika Tool, vil fortsat være at finde her, men de kommer også til at supportere kunderne hos Mika Tool Welding.

Selvom der er tale om to selvstændige selskaber, er planen i praksis, at de to selskaber skal være en helhed, som tilbyder en bred vifte af produkter til kunderne.

Bjarne Nielsen og Michael Dybdal udtaler:

- Alle kunder, gamle som nye er velkommen til at kontakte os for at få en snak om et fremtidigt samarbejde. Vi vil gøre vores absolut bedste for at sætte kunderne i centrum og yde en service, der lever op til de forventninger man nødvendigvis har, når man køber vores produkter. Vi er på landevejen og har altid tid til en kop kaffe.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094