Fiberlaser kører nu hos JK Metal
JK Metal i Svendborg kan nu tilbyde fiberlaserskæring i alle metaller, med deres fuldautomatiske Salvagnini-anlæg.
Investeringen har blandt andet styrket JK Metals konkurrenceevne på skæring i tyndplade i alle metaller. Derudover er fiberlaseren også til gavn for miljøet, da den bruger ca. 70 procent mindre strøm og ingen lasergas som tilsvarende CO2–laser.
Fiberlaseren kan opnå en skærehastighedsforøgelse op til 120 procent sammenlignet med CO2–laseren, samt kræver desuden mindre vedligeholdelse.