23948sdkhjf

C.C. Jensen flytter filterproduktion

[i]Svendborg-virksomheden CC Jensen flytter filterproduktionen til ny fabrik i Hesselager, der skal være med til at fjerne koncern-underskud. [/i]
Trods et koncernunderskud på knap fire millioner kroner i seneste regnskabsår vælger CC Jensen at investere sig ud af problemerne. Koncernen, der støber skrueblade til skibspropeller og fremstiller skibsvinduer og oliefiltre til verdensmarkedet, er ved at flytte produktionen af filtre fra Gudme til Norwoods tidligere lokaler i Hesselager, skriver Fyens Stifttidende.

I årets løb er der investeret 10 millioner kroner i bygninger, maskiner og tekniske anlæg, og det er salget af filtre, der trækker det store læs i den sydfynske koncern i øjeblikket.

CC Jensen flytter sin produktion af filtre til Hesselager.Vinduesafdelingen har været præget af et vigende marked for salg til færger og krydstogtskibe samt øget priskonkurrence fra specielt Polen. Desuden har resultatet været påvirket af nedskrivning i et associeret firma på 2,4 millioner kroner og udgifter til tilpasning og omorganisering.

I indeværende regnskabsår budgetteres med et overskud før skat på 4,9 millioner kroner, og C. C. Jensen er kommet godt i gang. Efter de første tre måneder var man 2,1 millioner kroner foran budgettet før skat. Resultatforbedringen er inden for filtre og indsatser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062