23948sdkhjf

Mere vind under vingerne i vindindustrien

Underleverandørerne til vindindustrien klarer sig bedre, viser en ny analyse.
Efter et par hårde år ser livet lysere ud for de danske underleverandører til vindindustrien. Færre kører med underskud og flere får mere ud af de penge, de investerer. Det viser en analyse af 167 virksomheder, der blandt andet leverer rådgivning, services og komponenter til vindmøllevirksomhederne. Det oplyser Deloitte.

Analysen, der er foretaget i samarbejde med Vindmølleindustrien viser, at bedringen i industrien i høj grad bygger på organisk vækst, hvilket får interessen for opkøb til at løje af. I det hele taget er industrien præget af optimisme. Godt seks ud af ti adspurgte virksomheder forventer, at deres konkurrenceevne vil blive forbedret i det kommende år.

- Den stigende optimisme har mindsket virksomhedernes interesse i at indgå i konsolideringer. De fleste virksomheder vurderer i øjeblikket, at de står stærkest ved at fokusere på organisk vækst. Vi fornemmer, at de virksomheder, der ønsker at købe andre virksomheder, er meget selektive og i højere grad går efter at købe nichevirksomheder, som kan bidrage til at differentiere virksomhedens produkter og løsninger, siger director Lars Skovgaard fra Deloitte.

I løbet af de kommende år vil markedet ifølge Deloitte ændre sig på flere punkter. Flere og ældre vindmøller vil medføre en markant vækst inden for service af møllerne. Samtidig vil servicemarkedet ændre karakter mellem de virksomheder, som i dag sørger for serviceopgaverne: mølleproducenterne, operatørerne af vindmølleparkerne og servicevirksomhederne.

Traditionelt set sælges møllerne med en aftale om service mellem køber og producent, som løber i et par år. I takt med at disse kontrakter løber ud, vil mange serviceopgaver overgå til uafhængige servicevirksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094