23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgsdirektør hos Amada Skandinavien

Morten Ulrik Nielsen er blevet ansat som salgsdirektør med ansvar for Amada’s salg i Skandinavien.
Som et led i Amada’s fortsatte internationale vækst opkøbte det japanske koncern Dansk Plade Team i Danmark og Scanma i Norge i januar 2013, således at Amada nu ejer salgskontorer og har serviceorganisationer i Danmark, Norge og Sverige.

For at udnytte vækstmuligheder og synergieffekterne har Amada valgt at lade de tre skandinaviske organisationer arbejdere tættere sammen, og som følge heraf blev Max Møller udnævnt til administrerende direktør for de tre organisationer, og der er blevet etableret fælles koncernledelse i Horsens.

Koncernledelsen er netop blevet styrket med ansættelsen af Morten Ulrik Nielsen, som er blevet ansat som salgsdirektør med ansvar for salget i Skandinavien.

Morten Ulrik Nielsen kommer fra en stilling som kommerciel direktør hos Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning, som er en Danmarks største underleverandører inden for stålbearbejdning, og således har Morten Ulrik Nielsen allerede seks års erfaring fra stålindustrien.

Tidligere har Morten Ulrik Nielsen været general manager for et amerikansk/dansk joint venture mellem Graphic Packaging Int. og Schur A/S med ansvar for salg af maskiner og service af maskiner på det skandinaviske marked, og har således stor erfaring i at servicere skandinaviske kunder på tværs af landene, som netop er den strategiske position, som Amada ønsker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046