23948sdkhjf

Schaeffler i fortsat vækst

Leje-producenten klarer sig især godt på vækstmarkederne uden for Europa.
Schaeffler fortsatte væksten i 2012. Omsætningen steg med 4 procent til ca. 11,1 mia. euro. Resultatet før renter og skat endte på ca. 1,4 mia. euro mod 1,7 mia. euro året før.

- I 2012 fortsatte Schaeffler-koncernen sin vækststigning på trods af et svækket marked. Vi opnåede en omsætningsstigning takket være vores fortsat stærke operative forretningsområder, og vores resultat ligger stadig på topniveau inden for industrien, sagde CEO for Schaeffler AG, Dr Jürgen M. Geißinger.

Omsætningsstigning i Nordamerika og Asien
Schaeffler Groups globale placering har medvirket til den positive udvikling. Omsætningen i Nordamerika steg med 18 procent, og på det asiatiske marked blev noteret en omsætningsstigning i forhold til året før på ca. 10 procent. I Europa steg omsætningen i forhold til 2011 med 0,3 procent på trods af en svær økonomisk situation.

Området Automotive kunne i 2012 notere en rekordomsætning og glimrede med høje vækstrater. Målt med den globale automobilproduktion steg omsætningen markant overproportionelt med ca. 7 procent til 7,7 mia. euro. Området Industri, der oplevede stigende vækstrater inden for brancherne luft- og rumfart samt sværindustri, kunne kun delvist kompensere for afmatningen og vækstnedgangen på andre områder. Omsætningen inden for området lå med 3,4 mia. euro eller ca. 2 procent under 2011-niveauet.

Virksomheden ser optimistisk på omsætningsudviklingen i 2013. Schaeffler Group forventer en stigning i den globale produktion af biler og små varebiler på ca. 2 procent. Virksomheden forventer ingen hurtig bedring for automobilmarkederne i Europa og forventer således en tilbagegang i denne produktion på ca. 2 procent i forhold til 2011. Hvad angår de øvrige industrimarkeder regner Schaeffler med en let stigende efterspørgsel fra og med årets anden halvdel. Men også her forventes store forskelle i den regionale udvikling. Dr. Geißinger udtaler:

- Vækstdriver er og bliver Asien og Nordamerika. Vi kan i høj grad drage fordel af dynamikken på vækstområderne takket være vores positionering på verdensmarkedet, vores brede produktportfolio og vores fremragende innovationsevner. På denne baggrund stræber vi i 2013 efter en omsætningsstigning på ca. 4 procent og en EBIT-margin på ca. 13 procent. Dermed vil vi på vores kernemarkeder også fortsat vokse stærkere end markedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109