Vil hjælpe med at skaffe metalfolk
Mangel på medarbejdere med særlige specialkompetencer inden for metalindustrien bliver stadig mere udtalt.
noget ved.
En initiativgruppe bestående af direktør Peter Sinding Poulsen fra Horsens Kommunes Uddannelses- og arbejdsmarkedsafdeling, beskæftigelsesdirektør Frode Fårup, samt be-styrelsesformand Poul Ulsøe og erhvervschef Torben Busk fra Business Horsens har aftalt at gøre noget ved sagen.
I første omgang inviterer vi en række metalvirksomheder til en snak efter sommerferien for mere specifikt at få en fornemmelse af problemet og udfordringens størrelse, fortæller Poul Ulsøe.
- Jeg har jo selv mine rødder i metalområdet og kan bestemt nikke genkendende til pro-blemet. Den globale konkurrence udfordrer metalvirksomhederne. De skal effektivisere og optimere, samtidig med at mange i større udstrækning indgår i krævende tekniske udvik-lingspartnerskaber med deres kunder, siger Poul Ulsøe og fortsætter:
- Det betyder mere specialiseret teknologi, mere komplekse produktioner og dermed kravet om, at den enkelte medarbejder besidder de rigtige specialkompetencer. Og det er manden på gulvet, manden ved maskinen, vi i første omgang skal have fat i. Det er ma-skinteknikerens, industriteknikerens og smedens særlige kunnen, der er en mangelvare.
Kan ikke gøre det alene
- Vi er også nødt til at have et uddannelsessystem, der fremover kan levere de rigtige medarbejdere med opdaterede kompetencer, når behovet er der. F. eks. skal man være bedre til at uddanne medarbejdere på den ofte avancerede tekniske platform, som virk-somhederne befinder sig på, og ikke på ældre teknologi, som vi desværre ofte ser, siger Poul Ulsøe.
Han erkender, at problemet ikke kan løses af Business Horsens og Horsens Kommune alene.
- Vi er blot initiativtagere, der i første række har sat os for at få udfordringen ordentligt be-skrevet og dokumenteret. Herefter skal vi i dialog med uddannelserne, de relevante fag-foreninger, LO, DI og andre med interesse i området. På den lange bane handler det ikke mindst om at få gjort de tekniske uddannelser mere lækre, så flere vil vælge at gå den vej, slutter Poul Ulsøe.