23948sdkhjf

Trump vil tage komponentproduktionen fra Terma

Står det til præsidentkandidat Donald Trump, skal udenlandske virksomheder i fremtiden ikke producere komponenter til amerikanske F-35 fly

Under en tale i begyndelsen af september langede den tidligere præsident og nuværende kandidat ved det kommende præsidentvalg, Donald Trump, ud efter produktionen af de amerikanske F-35 kampfly. Trump mener, at komponenterne i fremtiden skal produceres i USA, skriver DR.

- Når vi bygger fly som F-35, får vi delene produceret i mange forskellige lande, og så samler vi dem her. Vi vil producere delene her. Hvad hvis der kommer krig i de lande, og vi må sige: for resten, vi kan ikke længere få vingerne, sagde Donald Trump i sin tale i Wisconsin.

Den udmelding kan få betydning for Terma, der leverer nøglekomponenter til F-35 kampflyene og har 700 ansatte i Danmark, der er beskæftiget med netop det. 

Terma ønsker ikke direkte at kommentere præsidentens udtalelse til DR. Men kommunikationsdirektør Kasper Hyllested siger til tv-stationen, at en anselig del af omsætningen stammer fra produktionen af komponenter til F-35 flyene.

- Vi har ikke så mange kommentarer til den amerikanske valgkamp sådan helt generelt. Men jeg vil da sige det på den måde, at det ikke er en beslutning, som er let at eksekvere, siger Kasper Hyllested til DR.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094