23948sdkhjf

Ph.D-grad efter 3 års forskeruddannelse

Søren Stubkier har ved Institut for Energi Teknik forsvaret afhandlingen "Hydrauliske krøjesystemer til multi-MW vindmøller".
Afhandlingen beskriver udviklingen af et hydraulisk krøjesystem til vindmøller. Krøjesystemet bruges til at få vindmøllen til at følge en skiftende vindretning og dermed sørge for optimalt energiudbytte.

For at bringe prisen på vindenergi ned er der meget fokus på at øge vindmøllerenes levetid. Dette gøres f.eks. ved at reducere lasterne på vindmøllen. Afhandlingen har således særligt fokus på den lastreduktion, der kan opnås ved implementering af hydrauliske komponenter i et krøjesystem i stedet for de sædvanlige elektromekaniske.

Resultater i afhandlingen viser, at der kan opnås stor lastreduktion, både når det kommer til udmattelse og til ekstrem laster på vindmøllen. Desuden har Søren Stubkier undersøgt muligheden for energineutral krøjning i situationer, hvor der for eksempel ikke er strøm til vindmøllen.

Afhandlingens undersøgelser er foretaget i tæt samarbejde med udviklingsafdelingen i Hydratech Industries Wind Power, som en del af en såkaldt erhvervs-Ph.D. ordning, en forskeruddannelse på 3 år, hvor tiden deles ligeligt mellem virksomhed og universitet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081