23948sdkhjf

ECOmove får hæder som investeringsobjekt

Den danske elbiludvikler og producent, ECOmove, som er meget tæt på lanceringen af den innovative elbil QBEAK, modtager prisen som ‘2012 European Electric Vehicles Early Stage Investment Opportunity Award’. Det er den internationale og kendte virksomhed Frost & Sullivan, som står bag den årlige "Best Practice" pris.
Frost & Sullivan samler hvert år en række virksomheder, som hædres for excellente resultater inden for en række områder som lederskab, teknologisk innovation, kundeservice og strategisk produktudvikling. I år udpeger Frost & Sullivans ECOmove som den bedste investeringsmulighed blandt opstartsvirksomheder inden for elektriske køretøjer. Derfor er ECOmove inviteret til London i midten af maj, hvor repræsentanter fra virksomheder officielt vil modtage hæderen som en del af ’2012 Excellence in Best Practices Awards Banquet’.

ECOmove modtager prisen, fordi virksomheden har fået den højeste rating blandt europæiske elbilvirksomheder.

Virksomhederne blev målt på fem kriterier: Erfaring og ekspertise blandt ledelsen i virksomhedens, bæredygtige konkurrence-fordele, service og vedligeholdelse, markedsvækst og positionering samt evnen til at differentiere sig på sit produkt.

- Det er en stor ære for os at modtage denne internationale og anerkendte pris, specielt fordi den uddeles af Frost og Sullivan, der er en markant analytiker og rådgiver af hele den automotive industri. Også fordi det gør os i stand til at promovere vores teknologi og QBEAK-elbiler over for en række internationale interessenter og fremtidige samarbejdspartnere. Vi har store forventninger til prisen og alt det, der følger med den, fordi vi nu bliver fremhævet for kvaliteter i vores team, vores produkt og de bæredygtige konkurrencefordele, som QBEAK og vores nye teknologi repræsenterer, fortæller Mogens Løkke, CEO hos ECOmove.

Rapporten fra Frost & Sullivan fremhæver også, at virksomhederne nomineret til ’The Best Practices Award‘, er de virksomheder, som udviser omhu, vedholdenhed og fokus. Disse egenskaber er nødvendige, når virksomheden skal udvikle en succesfuld forretningsplan og have den implementeret på det globale marked, hvor konkurrencen til stadighed skærpes.

ECOmove er klar til at lancere deres første innovative elbil, QBEAK, i 2012, og forventningerne til den køreklare elbil er enorme blandt de samarbejdspartnere, som kender ECOmoves ambitionsniveau. ECOmove lover, at QBEAK’en vil blive et af de elektriske køretøjer, som i størst mulig omfang opfylder kravene om at være til at betale, med individuel tilpasning, fleksibel, bæredygtig og nem at køre og parkere – og alt dette uden at kompromittere sikkerhed og pålidelighed.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.316