Industrien vinder atter fodfæste
Fra den 26. til den 30. marts 2012 forvandles messehallerne i Düsseldorf igen til verdens største Mekka for tråd-, kabel- og rørindustrien. Over 2000 internationale udstillere forventes i Düsseldorf Messecenter. Industrien er i mærkbar bedring.
Tråd og kabler i vækst
Hvad enten det drejer sig om bilproduktion, byggeri, energi- og informationsteknik eller elektro- og elektronikindustri - og også på mange andre anvendelsesområder - overalt opfylder tråd- og kabelprodukter uundværlige formål.
Med den generelle økonomiske bedring ved slutningen af den finansielle og økonomiske krise har konjunkturerne for tråd- og kabelindustrien mærkbart forbedret sig igen.
Branchen deltager her umiddelbart i det boom, som sker i de for branchen så vigtige industrigrene så som automobilindustrien og dens underleverandører og energisektoren.
Moderniseringen af strømforsyningsnettene og udbygningen af infrastrukturen i lande som Kina, Indien og Brasilien er vigtige faktorer, som skaber gunstige betingelser for tråd- og kabelbranchen på de vigtigste globale afsætningsmarkeder.
Her må det forventes, at tærskellandene på kortere sigt vil forblive de vigtigste vækstmotorer.
Positive impulser
Også rørbranchen er siden 2010 i hele verden i klar bedring efter det kraftige styrtdyk i 2009. Især stålrørsindustrien imødeser på kortere sigt positive impulser for deres forretning, grundet den tiltagende betydning af gas som energikilde og planlægningen af nye udforskningsprojekter og oprettelsen af pipelines og kraftværker.
Den globale stålrørsproduktion nåede i 2010 med omkring 125 mio tons igen rekordniveauet fra før krisen.
Også stålrørsproducenterne i EU-landene har kunnet nyde fordel af opsvinget.
I forhold til året før steg produktionen i 2010 med omkring 15 procent til over 13 milloner tons. Denne vækst kan ganske vist ikke skjule, at den europæiske stålrørsbranche stadig er bagud i forhold til sine bedste "velmagtsdage", hvor de producerede næsten 18 mio stålrør.
Afstanden til verdens førende stålrørsland Kina er da også i 2010 vokset yderligere.
Mere end halvdelen af EU-stålrørsproduktionen består af svejsede rør op til 16 tommers diameter, hvor der i 2010 kunne noteres vækstrater ligesom i segmentet for sømløse rør.
Hos de svejsede kæmperør forblev produktionsmængden nogenlunde konstant.
For 2011 forventer den europæiske stålrørsbranche, at bedringsprocessen vil fortsætte inden for de fleste produktsegmenter, ganske vist uden at nå produktionsmængen fra rekordåret 2008.
Optimistisk maskinproduktion
Grund til optimisme giver den stigende efterspørgsel fra maskinproduktion og handel og fra automobilsektoren.
Desuden har der især i olie- og gassegmentet i nogen tid kunnet konstateres en vis opblomstring, der viser sig i form af en lang række åbne projektlicitationer.
Dog er delområder inden for stålrørsmarkedet fortsat ramt af et hårdt konkurrencepres, der kommer ikke mindst fra nye kapaciteter, for det meste uden for EU.
Den globale kapacitetstilvækst lå således i 2009 på omkring 7 mio tons og i 2010 på over 6 mio tons.
Meget at se på messerne
Udstillerne på wire 2012 præsenterer deres innovationer i messehallerne 9 til 12 og 15 til 17.
Tube-udstillerne 2012 befinder sig i hallerne 1 til 7.0 og hal 7a.
Alt i alt forventes der i de fem messedage omkring 70.000 professionelle besøgende fra hele verden på besøg i messehallerne i Düsseldorf.
Med ét adgangskort kan messegæsterne besøge begge fagmesser. Totalt kom der til de seneste arrangementer 2391 udstillere fra 58 lande til Düsseldorf for på et samlet udstillingsareal på 96.000 m2 netto at præsentere aktuelle teknologier og produkter.
Mere end 69.000 internationale messegæster fra 100 lande besøgte messehallerne ved Rhinen.
Virksomhedernes forretningsmæssige forventninger efter messerne var på grundlag af dette overordentlig positive resultat meget høje, og de blev ikke gjort til skamme.
wire og Tube rakte også meget langt ud over den egentlige messeperiode og skaffede virksomhederne et stort plus i ordreindgangen.
wire hører til verdens vigtigste topmesser for trådproducenter og videreforarbejdere.
Som sådan præsenterer den i 2012 maskiner og anlæg til trådproduktion og forædling og maskiner til bearbejdning af tråd.
Desuden vises der specialmaskiner til fremstilling af fin tråd og til lakering af kobbertrådstyper og opspolingsmaskiner til fremstilling af trådspoler.
Områderne for omformningsteknik, fjederproduktions-maskiner, værktøj til procesteknik, grundstoffer, specialtrådtyper og kabel som råstof supplerer udbudsspekteret.
Her er desuden måle-, styre- og justeringsteknik og området for prøveteknik.
Specialområder som anlægsproduktion, sikkerhedsteknik og miljøbeskyttelse afrunder i rigt mål udbuddet. Området for kobbertrådstyper (coil winding) spiller som vækstmarked nr. 1 en vigtig rolle på den kommende wire-mese.
Kobbertrådstyper er blevet uundværlige komponenter i automobilindustrien, inden for elektricitet, elektronik og i telekommunikation.
Fjederproduktionsteknologi (spring making) og omformningsteknik/fastgørelsesteknik (fasteners) er denne gang i særligt fokus hos branchen.
wire 2012 er den førende platform i verden på disse områder.
På et halareal på 13.000 m2, større end tre fodboldbaner, præsenteres maskiner og anlæg til produktion af fjedre og fastgørelseselementer.
Hvad enten færdigmonteret eller under bearbejdning, så vises her den teknologiske formåen live på nært hold.
Arrangørerne forventer i 2012 på wire over 1000 udstillervirksomheder på et nettoareal på omkring 50.000 m2.
Rør og innovation
Innovationer fra områderne rør, rørproduktionsmaskiner, mindre rør og tilbehør og råmaterialer er i fokus på Tube 2012.
Ligeledes er pipelines og oliefeltteknologierne (OCTG Oil Country Tubular Goods) repræsenteret i den internationale rørfagmesses portefølje.
Førende producenters nyeste OCTG-udviklinger præsenteres.
Rørene må kunne tåle ekstreme anvendelsesforhold og kunne føre stigende mængder.
Effektive metoder til energiudnyttelse og de mest forskelligartede profiltyper for de mest forskelligartede anvendelsesmetoder supplerer udbudsspekteret.
På Tube vil endnu engang over 1000 udstillere dække et udstillingsareal på 40.000 m2 netto. jph