Maskinfabrikker fusionerer
Nøhrs Maskinfabrik i Nørre Alslev er fusioneret med Elvers-Hansen Maskinfabrik i Gadstrup.
- Sammen kommer vi til at råde over en langt større, bedre og mere fleksibel maskinpark, som der ikke tidligere har været adgang til hos Elvers-Hansen Maskinfabrik, skriver de to virksomheder i en pressemeddelelse.
De to fabrikker vil i første omgang forsætte under hvert deres navn og med separate aktiviteter. I løbet af de næste tre-seks måneder bliver de to virksomheder flyttet sammen under ét tag i Nørre Alslev for at få den fulde effekt af fusionen.