Englændere vil producere super-vindmølle
En gruppe engelske udviklere vil skabe en ny type mølle baseret på en lodret akse og med en effekt på hele 9 MW.
Møllen skal bygges med en lodret akse, hvilket giver mulighed for at drive møllen uden gearkasse. Derudover får møllen et lavt tyngdepunkt og dermed en mere stabil konstruktion.
Projektet har fået 150 mio. kr. i støtte, og efter planen skal den første testmodel på 50 kW stå klar i 2011. En fuldskalamodel til brug på havet ventes at være klar i 2013.