23948sdkhjf

Milliardaftaler giver FLSmidth tykkeste ordrebog siden 2013

Ingeniørkoncernen FLSmidth ser positivt på fremtiden, da selskabet har ordrer for 17,8 mia. kr.

FLSmidth, der leverer udstyr til mine- og cementindustrien, melder om den tykkeste ordrebog siden 2013.

Samlet har den danske koncern aftaler for 17,8 mia. kr. liggende. Det oplyser FLSmidth i sit regnskab for første kvartal. 

Det er en stigning på 28 pct. over det seneste år. Fremgangen skyldes blandt andet to store ordrer til cementfabrikker i Paraguay og Vietnam i 2019. 

- Den stærke ordreindgang giver os mulighed for yderligere at styrke både omsætningen og lønsomheden i 2019 og fremadrettet, siger direktør Thomas Schultz i regnskabet. 

Omsætningen landede på 4,4 mia. kr. i årets første tre måneder. Det er knap 200 mio. kr. over sidste år. 

Selve resultatet er til gengæld status quo i forhold til året før. Overskuddet er på 136 mio. kr.

FLSmidth skriver i regnskabet, at første kvartal er lavsæson. Der er dermed ikke helt så meget at rive i som andre tider af året. 

Samtidig nævner FLSmidth, at der ikke er så god indtjening på nogle projekter i cementbranchen. Det har påvirket resultatet. 

FLSmidth har 11.400 ansatte på tværs af over 60 lande. Hovedkontoret er i Valby i København.

/ritzau/

FLSmidth & Co. A/S
mio. kr. 1. kvartal 2019 1. kvartal 2018
Nettoomsætning 4.416 4.235
Resultat af primær drift (ebita) 312 343
Resultat før skat 216 213
Årets resultat 136 136
Balancesum 23.001 21.349
Egenkapital 8.201 8.058
Antal ansatte 11.513 11.790
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094