Grundfos tilbyder støberiarbejdere frivillig fratrædelse
I 2017 besluttede Grundfos at lukke sit trykstøberi i Bjerringbro. Allerede samme år tog 68 medarbejdere med mindst 18 års anciennitet imod tilbuddet om en frivillig aftrædelse. Det skriver Midtjyllands Avis.
Nu er pumpeproducenten klar til at lukke den sidste bid af støberiet, og man har i den forbindelse valgt at tilbyde medarbejdere med anciennitet fra 10 år og op mulighed for frivillig aftrædelse. Samtidig vil man også forsøge at omplacere medarbejdere til andre funktioner i Grundfos-koncernen.
- Man kan kalde det rettidig omhu, når vi ser på, hvilke aktiviteter vi får i fremtiden og hvilke kompetencer, det kræver. Vores tilbud betyder, at nogle vil kunne stoppe, mens andre, der måske gerne vil prøve andet end Grundfos, får muligheden for det på den her måde, siger kommunikationschef Frank Winther til Midtjyllands Avis.
Originalartikel: https://www.mja.dk/artikel/grundfos-medarbejdere-tilbydes-frivillige-aftrdelser?tdmv=R14