23948sdkhjf

Holder specialprodukterne i Danmark

[i]Danish Carbide Tools A/S trimmede organisationen efter millionunderskud. Nu outsources den tunge produktion, men præcisionsarbejdet foregår i Danmark.[/i]
Værktøjsproducenten Dansish Carbide Tools måtte i efteråret 2003 se hele bestyrelsen og direktionen udskiftet samt sige farvel til 40 ansatte efter et underskud på 12 millioner kroner. Den nye investorgruppe har satset på selvstyrende grupper, outsourcing af 20-30 procent af produktionen mens arbejdet med højtforædlede hårdmetalkomponenter og præcisionsværktøjer også fremover skal produceres i Nordborg på Als, skriver ErhvervsBladet.

Det er hensynet til nærmarkedet, der har forårsaget netop denne arbejdsdeling.

- Der ligger synergier og sikkerhed ved at ligge tæt på nærmarkedet. Vi kan ikke gå ud i den store verden og få noget leveret i morgen. Hvis vi skal kunne vedligeholde for og servicere vore kunder døgnet rundt og kunne præstere ultrakorte leveringstider, kræver det produktion i Danmark, siger Jacob H. Bendtsen til ErhvervsBladet.

Han indrømmer dog samtidigt, at valget med at holde en stor del af produktionen i Danmark kun er holdbart, så længe priserne kan holdes på et vist niveau.

- Det kommer an på kundernes forventninger til os, og hvor langt vi skal ned prismæssigt for at få ordrerne. Kvaliteten har vi ingen problemer med, men jo hårdere kunderne er ved os, jo hurtigere skal vi ud og hente arbejde i lavtlønslande. Jeg er lige vendt hjem fra Kina, hvor jeg har talt med samarbejdspartnere om, hvad vi kan sælge til dem af højtforædlede produkter, så strømmen også kan gå den modsatte vej, siger Danish Carbide Tools nye chef, Jacob H. Bendtsen til ErhvervsBladet.

Han har netop tilbagekaldt fyringen af 20 værktøjsmagere, fordi DCT med fornyet konkurrencekraft nu får flere ordrer og giver arbejde til 102 danske ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063