23948sdkhjf

Produktnyhed: Nyudviklet anlæg til slibning og polering fra Rösler

Med den nye ”Flow Finisher” har Rösler udviklet og konstrueret et kombineret slibe- og poleringsanlæg med helt nye kvaliteter til supplement af vibrationsslibeprocessen.
Med stadig kortere produktlivscykler, med større antal produktvarianter og med stigende omkostningstryk, stilles der større og større krav til bearbejdningsprocesserne, og derfor også til innovation inden for et vigtigt overflade-bearbejdningsområde, som vibrationsslibning og polering.

En sådan ny løsning er den patentanmeldte ”Flow Finisher”, som Preben Z. Jensen A/S nu kan introducere på det danske marked.

Anvendelsesområdet ligger inden for afgratning, slibning, polering, rengøring og affedtning af emner i alle materialetyper og former, som kræver skånsom bearbejdning. Emner som ikke tidligere kunne bearbejdes i vibrationsslibeanlæg på grund af deres kompleksitet og specielle udformning. Et vigtigt område er deformationssarte emner, som i anlægget kan bearbejdes uden risiko for beskadigelse.

Anlægget adskiller sig fra vibrationsslibeanlæggene ved at arbejde uden vibrationer. Emnerne placeres sammen med slibechips i anlægget på et trugformet bånd, som kører kontinuerligt, hvorved slibechipsene bearbejder emnerne på en skånsom måde. Båndhastigheden bestemmer slibeintensiteten sammen med den type slibechips, der anvendes.

Når der er tale om større emner, kan anlægget forsynes med medløbende skillerum, så de enkelte emner ikke kommer i berøring med hinanden.

Anlægget er konstrueret således, at emner og chips nemt separeres. Ved ændring af bearbejdningsretningen køres chips og emner ud af anlægget og separeres med 100 % sikkerhed. Derved undgås at forskellige emner risikerer at blive sammenblandet.

Da ”Flow Finisher” arbejder uden vibrationer eller svingninger kan anlægget opstilles direkte ved præcisionsbearbejdningsanlæg og således blive sammenkædet hermed for et kontinuerligt flow i den videre bearbejdningsproces.

Anlægget har betegnelsen Rösler Flow Finisher FF200.

Kilde: Preben Z. Jensen A/S - http://www.prebenz.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079